StatWell Consulting

Solid statistik. Klar metode. Beslutninger der holder.

God forskning kræver mere end gode intentioner. Den kræver et gennemtænkt design og statistiske analyser, der holder – også når data er komplekse, antagelser presses, og reviewerne stiller de svære spørgsmål.

Jeg hjælper forskere gennem hele forløbet – fra studiedesign og operationalisering til de analysevalg, der skal forsvares over for kritiske reviewere.

Mit særlige fokus er det statistiske håndværk: velbegrundede modelvalg, korrekt udførte analyser og resultater, der kan stå distancen. Som en der tager metodisk medansvar der, hvor det er sværest at stå alene. Og som ved, at de vurderinger der virkelig tæller, ikke er blevet lettere.

Sparring og statistisk bistand i hele forskningsforløbet

1) Design og analyseplan
Kritisk gennemgang og kvalificering af studiedesign – herunder vurdering af om designet faktisk kan besvare forskningsspørgsmålet, operationalisering af centrale variabler og udarbejdelse af en statistisk strategi, der holder under peer review.

2) Statistisk analyse og modelvalg
Ansvar for de analytiske beslutninger – herunder velbegrundede modelvalg, vurdering af antagelser og de vurderinger og tilpasninger, der kræves når data og design er komplekst.

3) Fortolkning og metodisk forankring
Sikring af at konklusionerne kan bære den vægt, man sætter på dem – herunder bidrag til metode- og resultatafsnit, der præsenterer analyserne transparent, stringent og forsvarligt over for kritiske reviewere.

Statistik i AI-tidsalderen

Meget af det rent tekniske arbejde – kode, standardanalyser, første udkast til metodetekst – er blevet betydeligt hurtigere. Det frigør tid. Det forskyder også, hvor arbejdet egentlig er svært.

Det der stadig kræver tid og erfaring, er det der altid har været sværest: at afgøre om designet faktisk kan besvare forskningsspørgsmålet, om modelantagelserne holder for netop disse data – og ikke bare ser ud til det i outputtet – og om konklusionerne kan bære den vægt, man sætter på dem.

Det er den vurdering, der ikke er blevet lettere – og det er den, jeg tager ansvar for.

Gratis afklaringssamtale

Er du nysgerrig på, hvad jeg kan tilbyde?
Lad os tage en uforpligtende snak.